Vigtig information om Windows XP
I forbindelse med kommende opdatering af Java den 15. juli, vil det ikke længere være muligt at logge på NemID via Windows XP.
Den 15. juli udgiver Oracle en sikkerhedsopdatering til Java.
På Windows XP vil Java efter denne opdatering ikke længere fungere i en browser, og det er dermed ikke muligt at logge ind med NemID på Windows XP. Microsoft opdaterer ikke længere Windows XP, og det opfattes derfor som et usikkert system, som man ikke skal anvende til NemID.
Bruger du Windows XP, skal du derfor skifte til et nyere system, som fortsat opdateres.
Dette er ikke kun af hensyn til sikkerheden i netbanken, men også på grund af risikoen for tab eller misbrug af de personlige data, man typisk opbevarer på sin computer.