Generalforsamling 2020 - AFLYST
Læs om aflysningen af årets generalforsamling
Status tirsdag den 10.3.2020 kl. 12.00:
Kære alle
Generalforsamlingen i dag aflyses, og gennemføres på et senere tidspunkt.
Direktør Jesper Hansen og bestyrelsesformand Søren Johannesen har drøftet den helt ekstraordinære og alvorlige situation i forhold til coronavirus/covid-19.
Statsministeren har netop holdt pressemøde og understreget, at Danmark befinder sig i en alvorlig situation, hvor hele samfundet nu må tage ansvar for at begrænse og forsinke smitten med coronavirus/covid-19. Det danske sundhedsvæsen vil i modsat fald ikke kunne sikre den nødvendige behandling.
Det samfundsansvar ønsker vi som lokalt pengeinstitut at bidrage til. Vi kan samtidig se, at mange af vores kunder er bekymrede, da der løbende kommer afmeldinger ind til generalforsamlingen.
Alle tilmeldte til generalforsamlingen vil blive kontaktet telefonisk af andelskassens medarbejdere indenfor de næste timer. Leverandører af de forskellige ydelser til generalforsamlingen vil blive holdt skadesløse.
Venlig hilsen
Jesper Hansen Søren Johannesen
Direktør Bestyrelsesformand