NemID nøgleapp er klar i App Store og Google Play
Download den og gør betalinger endnu lettere
Danskerne bliver mere og mere digitale, og vi vænner os til, at vi kan klare det meste på farten med vores mobiltelefoner.
Der er lavet en lille introduktionsvideo, så du hurtigt kan se hvordan app'en installeres.
Siden lancering af NemID til danskerne i 2010 er NemID nøglekortet blevet en fast følgesvend i danskernes færden på nettet. Nu ser NemID nøgleapp dagens lys. Appen er et nemt, sikkert og bekvemt supplement til det eksisterende nøglekort og kan anvendes alle de steder, du normalt anvender NemID.
1. Formålet med NemID nøgleapp er at give danskerne et nemt, sikkert og bekvemt supplement til det eksisterende NemID nøglekort
97 pct. af danskerne anvender i dag NemID. Og med mere end 700 millioner NemID-transaktioner om året er NemID nøglekort blevet en fast følgesvend i danskernes liv. Med NemID nøgleapp får danskerne nu også en digital indgang til digital identifikation.
2. NemID nøgleapp er skabt af det unikke samarbejde mellem bankerne og den offentlige sektor
NemID nøgleapp er udtryk for en helt ny måde at tænke offentligeprivate samarbejder på, som kommer hele samfundet til gavn.
3. Du skal stadig beholde dit fysiske NemID nøglekort. NemID nøgleapp erstatter nemlig ikke det eksisterende NemID nøglekort
Dit fysiske NemID nøglekort skal du gemme i tilfælde af, at der opstår en situation, hvor du ikke kan anvende din NemID nøgleapp. Det kan fx være, at din smartphone er løbet tør for strøm.
4. Du kan anvende NemID nøgleapp alle de steder, du normalt anvender NemID
NemID nøgleapp er et samarbejde mellem bankerne og den offentlige sektor. Det betyder, at du fx kan anvende NemID nøgleapp, når du skal på netbank, anmelde flytning via borger.dk, eller få overblik over dit elforbrug hos dit energiselskab.