Efterløn og tilbagetrækningsreform
Folketinget vedtog i slutningen af december 2011 en række ændringer til reglerne om efterløn og folkepension og disse ændringer vil for nogle aldersgrupper medføre væsentlig ændrede vilkår. Og er du under 60 år skal du inden 1. oktober 2012 tage stilling til, om du fortsat skal være tilmeldt efterlønsordningen.
Inden 1. april 2012 modtager du et brev fra din A-kasse med nærmere information om dine muligheder, herunder muligheden for skattefri udbetaling af din efterlønsopsparing. Har du spørgsmål til dette eller til de ændrede regler anbefaler vi at du kontakter din rådgiver.
Du har også mulighed for at læse mere om tilbagetrækningsreformen på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside www.bm.dk .