Advarsel mod phishing-mails
Phishing - hvad er det?
Phishing er fx. uopfordrede mails, hvor du bliver bedt om at indtaste følsomme oplysninger, som fx. kontonummer, kortnummer og udløbsdato. Det er et forsøg på svindel!
Undlad ALTID at reagere på mailen og slet den!
Kortselskaber, Nets (PBS), DanID og pengeinstitutter sender aldrig e-mails eller kontakter dig telefonisk for at bede om dit kontonummer, kortnummer, udløbsdato, kontrolcifre eller PIN-kode! Det samme gælder kodeord og nøgler til NemID, som man aldrig må oplyse til andre!
Har du allerede opgivet dine personlige data, skal du hurtigst muligt kontakte andelskassen så vi kan sørge for at få spærret den/de konti eller det/de betalingskort, du har afgivet oplysninger om.