Hvor i livet du er, har indflydelse på hvilke produkter der er bedst
På denne side finder du en oversigt, og en lille forklarende/uddybende tekst til vores produkter.
Hvis du finder et produkt som du har spørgsmål til, er du velkommen til at ringe til din rådgiver og spørge ind til produktet.
For og til kunder under 18 år
YoungMoney er for de 7-17 årige, hvor man via en app kan hjælpe børn og unge til at forstå værdien af penge.
Der kan tilknyttes MasterCard Debit til kontoen. Dette produkt skal oprettes af en forælder, hvor det er muligt at tilknytte en anden forældre. Læs mere her.
Børneopsparing er noget som helkunder i Frørup Andelskasse kan oprette til deres børn.
Der er også muligheden at børneopsparingen bliver helt eller delvist investeret i værdipapirer.
Børnebørnskonto kan oprettes af bedsteforældre til barnet. For denne konto gælder det også, at man kan vente med at få udbetalt pengene til året hvor barnet fylder 21 år.
For kunder i alderen 18-29 år
Ungdomskonto kan bruges som Lønkonto eller opsparing, og det er muligt at få udstedt kort til kontoen.
Ungdomskonto kredit er en Ungdomskonto, udvidet med en kassekredit.
Ungdomslån er et forbrugslån til favorabel rente.
Ungdomsboliglån er til dig der skal købe bolig og ønsker løbende afvikling på dit lån.
Ungdomsboligkredit er til dig der skal købe bolig og ønsker fleksibilitet i afviklingen af dit lån.
Løn og budget, samt kredit til disse
Anfordringskonto er en basal indlånskonto og basal betalingskonto. Kontoen er uden binding, og du kan hæve og sætte penge ind når det passer dig.
Lønkontoen er en basal indlånskonto og basal betalingskonto. Den konto din arbejdsgiver indbetaler din løn på.
Budgetkonto er en konto som du sætter et fast beløb ind om måneden, og hvor dine faste udgifter betales fra, og derved kan give et lettere overblik over din økonomi.
Lønkredit og Lønkredit II, Lønkredit kan bevilges til ens lønkonto efter en almindelig kreditvurdering. Lønkredit II er for kunder med helkundeforhold, bruger selvbetjeningsprodukter og som har et væsentligt forretningsomfang.
Budgetkredit kan bruges til at dække periodiske udsving hen over året. Den har en maksimal løbetid på 2 år.
Ved Lønkredit, Lønkredit II og Budget er der omkostninger til etableringen i Frørup Andelskasse.
Opsparing
Frørupkonto er en konto hvor du kan hæve og indsætte penge, når du vil.
Kontoen er trinvist opdelt, så op til og med 100.000 kr. er den pålydende rente 2,35%,
mellem 100.101 kr. op til og med 1.000.000 er den 1,85%
og over 1.000.001 kr. er den 1,35%.
Man skal være andelsdelshaver for at kunne oprette denne konto.
Etableringskonto er til dig der ønsker at spare op til opstarten til egen virksomhed. Du får fradrag for dine indbetalinger, lige som der knytter sig andre skattefordele til ordningen. Tag en snak med din rådgiver før du beslutter dig.
Lån og kreditter til bolig
Boliglån 60%, 80% og 95%.
Boligkredit kan bruges i forlængelse af et boligkøb, hvor man ønsker en kredit til at finansiere diverse forbedringer. Kunden skal være andelshaver, og der skal laves en kreditvurdering.
Byggekredit er en kredit der ydes til ny-, til- og ombygning, samt renovering og vedligeholdelse.
Andelsboliglån bruges til finansiering af andelsbolig, herunder køb, istandsættelse/renovering eller friværdibelåning. Afvikling sker forskelligt alt efter hvor meget af købsværdien der bliver købt for.
Energilån benyttes hvis du som kunde ønsker at gennemføre energibesparende foranstaltninger. Se vores prisbog for hvad energilånet kan bruge til.
Billån
Billån 20%
- Benzin/diesel
- Hybrid/el
Billån 40%
- Benzin/diesel
- Hybrid/el
Andre lån og kreditter
Frørup Prioritetslån Kan bruges som et alternativ til realkreditbelåning. F.eks. i forbindelse med ejerskifte, nedsparing, omprioritering eller friværdibelåning af privatbeboelse, erhvervsejendomme og udlejningsejendomme.
Frørup Prioritetskredit Kan også bruges som et alternativ til realkreditbelåning. F.eks. i forbindelse med ejerskifte, nedsparing, omprioritering eller friværdibelåning af privatbeboelse, erhvervsejendomme og udlejningsejendomme.
Øvrige lån kunne f.eks. være et almindeligt forbrugslån, i forbindelse med rejser, elektronik, tandlæge eller andre forbrugsgoder.
Pension
Aldersopsparing er en opsparing der blandt andet har fleksibel udbetaling og der er ingen modregning i pensionstillæg.
Ratepension er en pensionsopsparing med løbende udbetaling over mindst 10 år.
Hvis du skulle have en af følgende ydelser i dit gamle pengeinstitut kan de flyttes med til Frørup Andelskasse hvis du skifter til os:
- Kapitalpension
- Indekskonto
- Selvpension
Værdiskabende formuerådgivning
Din formue fortjener den bedste behandling. Formuerådgivning i Frørup Andelskasse er din garanti for, at din formue får den opmærksomhed, som den har fortjent.
Målet er at hjælpe dig med at træffe de helt rigtige beslutninger - altid med udgangspunkt i kvalificeret rådgivning, hvor der tages udgangspunkt i din økonomi.
Vi hjælper dig med at sætte opsparingsformuen i relation til dine forventninger, drømme og ønsker i fremtiden. Det optimerer dine chancer for at nå de ønskede mål og resultater.
Målet med vores rådgivning er at hjælpe dig til de rigtige beslutninger på et trygt og kvalificeret grundlag.
Dit udbytte ved formuerådgivning i Frørup Andelskasse er:
- En helhedsbetragtning af din formue – bolig, pension, opsparing i frie midler eller virksomhed.
- Udarbejdelse af en fælles plan for hele din formue.
- Kvalificeret rådgivning i eventuelt samarbejde med din revisor og advokat.
- Gode råd og anbefalinger til dialog med en advokat vedrørende arv, testamente og Fremtidsfuldmagt.
- Optimering af samspillet mellem pensionsopsparing, skat og sociale ydelser.
Formuerådgivningen er individuel. Vi tager udgangspunkt i, hvor du og din nærmeste familie er i livet. Med udgangspunkt i dine ønsker, sætter vi fokus på om din formue skal vokse, beskyttes eller bruges.