Privatlivspolitik for Frørup Andelskasse

Denne Privatlivspolitik beskriver den måde, hvorpå Frørup Andelskasse behandler personoplysninger. Personoplysninger er enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Det vil sige, at det er alle former for oplysninger, der direkte eller indirekte kan knytte sig til en person. Det kan for eksempel være navn, adresse, telefonnummer eller tilmed billeder og dynamiske IP-adresser, men der kan  også være tale om andre oplysninger, såfremt de er nødvendige for at levere bestemte produkter eller services til dig, eller hvis det er pålagt ved lov.


1. Indsamling og behandling af personoplysninger
Frørup Andelskasse indsamler og behandler personoplysninger om dig til brug for, at rådgive om tilbud af finansielle ydelser af enhver art, herunder eksempelvis betalinger, kunderådgivning, kundepleje,  kundeadministration, kreditvurdering, markedsføring samt opfyldelse af bankens pligter i henhold til lovgivningen. Vi registrerer og benytter forskellige typer af personoplysninger afhængigt af, hvilke produkter eller services du er interesseret i eller har indgået aftale om.

Frørup Andelskasse behandler endvidere oplysninger for at kunne administrere, styre og udvikle sin forretning og ydelser, herunder eksempelvis identificere kundebehov, foretage statistisk behandling og forretningsudvikling, administrere og styre vores hjemmeside, systemer og applikationer. Bruger du kredit- eller betalingskort, eller laver du en overførsel i Netbank, indhenter banken oplysninger fra forretninger, pengeinstitutter og andre. Det gør vi for at kunne gennemføre betalinger, udarbejde kontoudskrifter, betalingsoversigter mv.

Frørup Andelskasse indhenter endvidere oplysninger om dig fra offentligt tilgængelige kilder, som f.eks. CPR-registeret og andre registre. Ved kreditvurdering undersøger vi, om der er oplysninger om dig registreret i kreditoplysningsregistre og advarselsregistre. Frørup Andelskasse opdaterer disse oplysninger løbende. Herudover modtager vi oplysninger fra samarbejdspartnere, som f.eks. korrespondentbanker og andre pengeinstitutter og realkreditinstitutter i de tilfælde, hvor der er givet samtykke hertil, eller der er hjemmel hertil i lovgivningen.

Vi indsamler også oplysninger om dig, hvis du besøger og bruger Frørup Andelskasses hjemmeside, bruger Frørup Andelskasses Mobilbank eller andre digitale kanaler eller kommunikerer med os via digitale kanaler. Frørup Andelskasse opbevarer oplysningerne, så længe de er nødvendige i forhold til de formål, som var grundlaget for indsamling, behandling og opbevaring af oplysningerne. Opbevaringsperioden for oplysninger, dokumenter og registreringer er endvidere fastsat i forhold til de forpligtelser, som vi har i henhold til lovgivningen eller i henhold til sikring af dokumentation.


2. Grundlag for behandling af personoplysninger
For at blive kunde i Frørup Andelskasse er man forpligtet til at give os en række oplysninger som følge af lovgivningen eller aftaleforholdet.

Lovgrundlaget for bankens behandling er den finansielle regulering samt anden lovgivning, herunder f.eks. Hvidvaskloven, Skattekontrolloven, Bogføringsloven, Kreditaftaleloven, Betalingsloven, Databeskyttelsesloven samt Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.

Derudover kan der ske behandling af personlige oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig, som følge af den aftale, du har indgået eller overvejer at indgå med Frørup Andelskasse, eller hvis du har givet samtykke.

Frørup Andelskasse behandler også oplysninger, når det er nødvendigt for at varetage en legitim interesse for os. Det kan eksempelvis være til brug for forebyggelse af misbrug og tab eller til at styrke IT- og  betalingssikkerheden.


3. Videregivelse af personoplysninger
Alle ansatte i Frørup Andelskasse har tavshedspligt.

Oplysninger om dig videregives kun med dit samtykke, eller når Frørup Andelskasse er forpligtet eller berettiget til at videregive oplysninger i henhold til lovgivningen. Du kan altid tilbagekalde dit samtykke. Vi videregiver f.eks. dine oplysninger, hvis du vil overføre eller modtage et beløb, så afsender og modtager kan fremgå af kontoudtog.

Vi videregiver også personoplysninger til offentlige myndigheder i det omfang, loven kræver det. Det kan f.eks. være til Politiet, Udbetaling Danmark, Hvidvasksekretariatet for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), SKAT, Finanstilsynet, Nationalbanken eller lignende.

Sædvanlige oplysninger om kundeforhold kan også videregives uden samtykke til samarbejdspartnere til brug for varetagelse af administrative opgaver, ligesom Frørup Andelskasse kan anvende databehandlere til administrative opgaver.


4. Indsigt i behandlingen af personoplysninger
Du kan få indsigt i, hvilke personoplysninger Frørup Andelskasse behandler, hvor oplysningerne stammer fra, og hvad vi anvender dem til. Du kan også få oplyst, hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Adgangen kan dog være begrænset af lovgivningen, hensynet til andre personers privatlivsbeskyttelse og hensynet til vores forretningsgrundlag og forretningspraksis, ligesom vores know-how, forretningshemmeligheder og interne vurderinger kan være undtaget fra indsigtsretten. F.eks. kræver lovgivningen, at vi ikke underretter kunder om de oplysninger, der er indsamlet til brug for antihvidvask og terrorbekæmpelse.


5. Profilering og automatiske afgørelser
Vi træffer delvist automatiske afgørelser, det vil sige, beslutninger der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, i henhold til Databeskyttelsesforordningen. Du har ret til at få en manuel behandling i stedet for en automatisk vurdering.


6. Berigtigelse eller sletning af oplysninger
Hvis de oplysninger Frørup Andelskasse har registreret om dig er forkerte eller irrelevante, har du ret til at få oplysningerne rettet eller slettet med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.


7. Begrænset behandling
Hvis du bestrider rigtigheden af de oplysninger, banken har registreret om dig, eller du har gjort indsigelse imod den behandling, som Frørup Andelskasse foretager, kan du kræve, at vi alene opbevarer oplysningerne indtil det tidspunkt, hvor oplysningernes rigtighed kan fastslås, eller vi har kontrolleret, om vi har lovligt grundlag for at behandle oplysningerne.

Hvis du har krav på sletning af de oplysninger, som Frørup Andelskasse har registreret, kan du i stedet anmode om, at oplysningerne alene opbevares. Hvis oplysninger alene opbevares, kan de ikke anvendes i de sædvanlige arbejdsgange og processer, men vi er stadig i besiddelse af oplysningerne.
Frørup Andelskasse bevarer retten til at bruge oplysningerne, hvis det er nødvendigt for at gøre et retskrav gældende, eller du har givet samtykke hertil.

Du kan altid gøre indsigelse mod behandling af oplysninger med henblik på direkte markedsføring.


8. Tilbagekald af samtykke
Ved behandling af oplysninger, der er baseret på samtykke, har du altid mulighed for at trække samtykket tilbage. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, kan Frørup Andelskasse ikke herefter bruge dine oplysninger. Dette påvirker dog ikke den anvendelse af dine oplysninger, som er sket, før du trækker dit samtykke tilbage.

9. Dataportabilitet
Du har ret til at få de oplysninger, du selv har givet til banken, udleveret i et elektronisk format.


10. TV-overvågning og telefonoptagelser
For at sikre dokumentation for aftaler og korrekt servicering af dig kan Frørup Andelskasse optage og gemme telefonsamtaler og anden kommunikation. Af sikkerhedsmæssige hensyn kan vi foretage tv-overvågning mv. af f.eks. indgange, facader, adgangs- og flugtveje, pengeautomater og ekspeditioner foretaget i Frørup Andelskasse i henhold til lovgivningen.


11. Kontaktoplysninger
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger eller Privatlivspolitikken, er du velkommen til at kontakte os:
Frørup Andelskasse
Att.: Direktør Jesper Hansen
Sportsvænget 2
5871 Frørup
Eller pr. mail til: jh@froerupandelskasse.dk 
Du kan ligeledes kontakte din rådgiver.


12. Klage over bankens behandling af persondata
Hvis du ønsker at klage over bankens behandling af dine personoplysninger, bedes du sende en e-mail med detaljerne i din klage til Frørup Andelskasses klageansvarlige på mailadressen jh@froerupandelskasse.dk
Du finder yderligere oplysning herom på bankens hjemmeside www.froerupandelskasse.dk


Du har også mulighed for at klage til
Datatilsynet
Borgergade 28, 5. sal
1300 København K
Telefon 33 19 32 00
E-mail dt@datatilsynet.dk 

Du finder yderligere oplysninger på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk 

Tastatur