Giv din forening en god start
Administration af kontingenter, tilskud m.v., er ofte en stor del af et aktivt foreningsarbejde. Derfor kan det ofte være en oplagt fordel at oprette en foreningskonto.
For en kasserer er det vigtigt at have adgang til at disponere over foreningens midler til de udgifter, som skal betales, samt løbende at følge med i kontobevægelserne på foreningskontoen.
Frørup Andelskasse har en lang tradition for at understøtte det lokale forenings- og kulturliv. Foreningerne har en stor værdi for mange i lokalsamfundet og vi ønsker at understøtte og bakke op om det gode og ofte frivillige foreningsarbejde, der foregår.
Det er en forudsætning for nye foreninger i Frørup Andelskasse, at minimum 1 bestyrelsesmedlem er helkunde i andelskassen, samt at foreningen har sit virke i andelskassens markedsområde.
Som foreningskunde i Frørup Andelskasse, samarbejder du med et ansvarligt og lokal forankret pengeinstitut. Vi lægger vægt på nærvær og personlig kontakt. Det personlige kendskab og vores store ekspertise i foreningsforhold, bruger vi til at sammensætte den bedste løsning til foreningen.
Fleksibilitet
Ofte kan det være flere personer, der er involveret i administrationen af en foreningskonto. Derfor er der mulighed for at tilknytte flere fuldmagter til en foreningskonto - samtidig med at disponeringen over foreningskontoen kan muliggøres fra flere computere via Netbank.
Sikkerhed og lovkrav
Et særligt fokus mod anti-hvidvaskning og terrorfinansiering, øger alle pengeinstitutters krav om kundekendskab. For at optimere processen og dermed spare både foreningens bestyrelse og Frørup Andelskasse for et tidskrævende arbejde, har vi valgt at stille et værktøj til rådighed for alle foreningskunder. Systemet hjælper foreningens bestyrelse med at indsamle de lovpligtige dokumenter.
Du bliver som foreningskunde automatisk inviteret ind i systemet, som hjælper med at indsamle og sende dokumentationen til Frørup Andelskasse.
Foreningsværktøjet hjælper alle typer af foreninger med at samle og optimere arbejdet i bestyrelsen. Samtidig hjælper det bestyrelsen med at overholde de nye lovkrav fra datatilsynet og Finanstilsynet.
Du kan læse om samarbejdet med Unioo længere nede på siden.
Ny foreningskunde?
Det er en forudsætning for nye foreninger i Frørup Andelskasse, at minimum 1 bestyrelsesmedlem er helkunde i andelskassen, samt at foreningen har sit virke i andelskassens markedsområde.
Ønsker du at blive foreningskunde i Frørup Andelskasse, er der en række forhold foreningen skal informere andelskassen om. Disse oplysninger skal indsamles og sendes igennem et bestyrelsesværktøj (Unioo), som vi stiller til rådighed for foreningen.
Frørup Andelskasse har - ligesom alle andre pengeinstitutter - pligt til at opbevare denne dokumentation for at overholde reglerne i hvidvaskningsloven.
- Kopi af vedtægter med tegningsregler.
- Generalforsamlingsreferat, referat fra bestyrelsesmøde eller stiftelsesdokument.
- Kontaktinformation på bestyrelsesmedlemmer, herunder kassereren.
- Legitimationsdokumenter (kopi af pas/kørekort samt sundhedskort) på bestyrelsesmedlemmer, samt personer der kan tegne foreningen og har adgang til foreningens konti.
- Formål og omfangsskema.
Foreningen er som kunde forpligtet til løbende at holde Frørup Andelskasse opdateret, ved eksempelvis udskiftning i bestyrelsen. Oplysningerne kan foreningen sende via et online værktøj, som hjælper bestyrelsen med både indsamlingen og det daglige bestyrelsesarbejde.
Unioo
Din forening er vigtig
For at hjælpe dig som foreningskunde, har vi derfor valgt at samarbejde med Unioo.
Unioo er en dansk virksomhed, som har specialiseret sig i software til frivillige foreninger. De mange foreningskunder i Frørup Andelskasse gør et stort, ofte frivilligt, arbejde. Det ønsker vi at understøtte og har derfor valgt en dansk samarbejdspartner, med stor erfaring i arbejdet med foreninger.
Gratis for din forening
Bestyrelsesværktøjet kan gøre en stor forskel for bestyrelsens arbejde og Frørup Andelskasse har derfor valgt at sponsorere værktøjet til jer. Det er en fordel for bestyrelsen at samle dokumenter og bestyrelsesarbejdet med Unioo. Det øger sikkerheden og letter arbejdet, når der er udskiftning i bestyrelsen. I videoen bliver du yderligere informeret og du kan under videoen læse mere de muligheder du får stillet til rådighed.
Indberetning til Frørup Andelskasse
Kravene til alle danske pengeinstitutter er steget. Det betyder at alle danske foreninger nu skal indberette en række oplysninger deres pengeinstitut. Du kan derfor spare rigtig meget tid ved at vi fremadrettet digitaliserer processen.
En ekstra hjælp til din forening
Med det populære værktøj som Frørup Andelskasse stiller til rådighed, kan bestyrelsen GDPR-sikre bestyrelsens arbejde og kommunikation mellem bestyrelsesmedlemmerne. Dokumenter, filer og opgaver, kan samles ét sted og man undgår de problemer med login, som ofte opstår, i forbindelse med udskiftning i bestyrelsen.
Medlemmer og kontingent (gratis for foreningen)
Få et samlet overblik over medlemmer og modtag automatisk kontingent. Du gør det nemt for kasseren og nemt for medlemmerne.
Møder
Mødet er det vigtigste i foreningen. Uanset om det er fysisk eller online, kan Unioo gøre en forskel og hjælpe med bedre overblik og en velforberedt bestyrelse. Du kan nemt oprette og udsende dagsorden, bestyrelsen kan til- eller framelde sig mødet og referatet udsendes og gemmes i systemet, efter mødet.
Opgaver
Unioo hjælper bestyrelsen med at have overblik over de forskellige opgaver. Både til bestyrelsesmedlemmer og frivillige. Opgaverne kan oprettes individuelt eller stilles i forbindelse med dagsorden eller referat.
Dokumenter
At have samlet bestyrelsens arbejde ét sted, gør en forskel. Få filer, dokumenter og billeder samlet ét sted og undgå at vigtigt arbejde og informationer går tabt, ved eksempelvis udskiftning i bestyrelsen.
Flere funktioner
Unioo har et stærkt ønske om at kunne gøre en forskel for Foreningsdanmark. Der udvikles på fuld kraft og med input fra de mange forskellige foreninger i systemet, arbejdes der lige nu på blandt andet sponsorhåndtering, event- og billetsystem og meget mere. Læs mere om samarbejdet her.
Unioo kundesupport: 55 55 66 10
Unioo-hjælpeside: https://kundeservice.unioo.io